Traditioner, arrangementer og praksis i børnehaven

Fællesarrangementer for alle på gården

Sommerfest sidste fredag i august. 

Valgaften (forældremøde) i efteråret typisk i slutningen af september eller begyndelsen af oktober.

Adventsarrangement, lørdagen før 1. søndag i advent. 

Arbejdsdag i foråret.

Sponsorløb i september.

3 dages koloni i september. Denne er kun for børnehavebørnene.

 

Foto

Vi tager mange billeder, som bruges til skiftende billedcollager på stuen og deles med jer forældre på Aula. Enkelte billeder lægges også af og til ud på vores hjemmeside/facebook.

Ved barnets afslutning i børnehaven, får I en del af billederne med hjem!

Vi tager som udgangspunkt gruppefoto én gang årligt, som efterfølgende kan købes.

Fødselsdage

Vi fejrer børnene, når de fylder år. Børnene på barnets stue laver en gave til fødselaren, og vi synger fødselsdagssang. Kommer barnet i børnehave på selve dagen, hejser vi flaget sammen med barnet. Har man lyst, kan barnet tage noget spiseligt med og dele ud. Har forældre tid og lyst til at være med, er I meget velkomne. Aftal med de voksne på stuen, hvad tid på dagen, at barnet skal fejres.

Vi tager også gerne på besøg i barnets hjem, hvis vi inviteres til det. Bor man længere væk end gåafstand, kan vi komme en dag, der passer med vores adgang til bussen.

Inviteres vi hjem, vil vi gerne nøjes med at sidde til bords én gang.

Vi henstiller til, at der serveres så lidt sukker som muligt, og max. èn sukkerholdig ting (eks. ét stykke kage, eller én flødebolle eller…) uanset om fødselsdagen fejres i børnehaven eller hjemme.
Og det der serveres spises ved bordet, altså ingen slikposer til at tage med videre.