Traditioner og arrangementer

Fællesarrangementer for alle på gården

Arbejdsdag i maj

Dagen hvor vi i fællesskab får luget ud, malet, sorteret, smidt ud m.v. Dagen sluttes af med aftensmad lavet på bålet.

Sommerfest sidste fredag i august

Vores årlige sommerfest for alle børn og forældre på gården. I 2023 var vi ca. 400 personer. Vi starter med fællesspisning i laden, hvor alle har medbragt en ret til det store fælles buffetbord. Efter spisningen åbner alle boderne, hvor personalet er klar til at underholde store og små.

Sponsorløb i september måned

Sponsorløbet arrangeres af Støtteforeningen og består af en løberute gennem skoven, hvor man for hver løbet omgang kan ”løbe penge hjem” til Støtteforeningen og dermed Troelstrupgård.

Valgaften i løbet af efteråret, typisk i september eller oktober

 Et udvidet forældremøde hvor der afholdes valg til forældrebestyrelsen.

Adventslørdag afholdes lørdagen før 1. søndag i advent

Adventslørdag er dagen hvor I som familie kan få skudt julen godt i gang med at støbe lys, lave juledekorationer, bage småkager og meget mere.

Koloni

Børnehaven tager på 3 dages koloni i september.

 Frit/klub tager på skiferie i uge 7 og koloni i den sidste uge af skolesommerferien.